Om Hjernekasser

Fordi pauser gør en forskel

Hjernekasser er et koncept som jeg har udviklet til at hjælpe personale med at holde gode og effektive pauser. Kasserne hjælper med at definere længden på pausen og inspirere til, at finde de forskellige muligheder for at få den bedste pause – tilpasset den enkelte medarbejder.
Nogen spurgte mig i et interview: “Kan du forstå, hvis nogen synes at der er fjollet?” Og ja – det er meningen, det er derfor at det virker. Hjernen kan godt lide at være fjollet.

Meningen er at de fysiske ting, som ligger i kasserne, hjælper med at definere længden på pausen. Det vil sige i mikrokassen ligger der ting som giver en kort pause, f.eks. en yoyo. I den lille kasse ligger der f.eks. Mandala-tegnebøger og krydsord, og i den store er der ting til de lange pauser som f.eks. 4 på stribe. Så kort sagt: med Hjernekasser får medarbejderne adgang til 3 forskellige typer hjernekasser, der gør det nemt at skabe et bevidst skift i hverdagen.

Til hver kasse følger også en fysisk øvelse, da hjernen holder virkelig gode pauser ved fysisk aktivitet.

Nogle har spurgt til budgettet for at lave de 3 hjernekasser og det behøver ikke være dyrt. På en billig og sjov måde, kan I forbedre jeres arbejdsmiljø, hvis I inviterer mig, vil jeg elsker at fortælle hvordan og hvorfor det virker, så I kan skabe jeres egne hjernekasser, som passer til jeres medarbejdere.

Vil du høre nærmere?  Kontakt mig her

Karina Hjernekasser

De første hjernekasser blev lavet i pap, klip & klister, i 3 størrelser som symboliserer de 3 længden på pausen – den mikro, den lille og den store hjernepause. Tingene i kasserne er både fra Bilka, personalets skuffer og børnenes ubrugte legetøj.