Kort om mig

Udover de daglige arbejdsopgaver på NSA, så er jeg uddannet Durewall instruktør i “Nænsom Nødværge”, som jeg underviser i på de neurologiske afdelinger og på hjerne/ryg kirurgisk afdeling. Jeg er uddannet forflytningsvejleder og varetager også undervisning og daglig sparring i dette.

Jeg bruger en del tid på min funktion som AMR og er meget optaget af at skabe godt arbejdsmiljø. 

Privat holder jeg af at gå til koncerter og foredrag, cykle, svømme, dyrke yoga og spille golf. Jeg elsker blomstrede kjoler og at være sammen med min familie og venner.

Årets AMR 2025

Jeg har i mange år haft funktion som arbejdsmiljørepræsentant, og i den forbindelse fik alle AMR en opgave af vores arbejdsmiljøteam på AUH, hvor hver enkelt afdeling skulle prøve at finde en måde at få inddraget pauser og restitution i hverdagen. 
Mit bidrag den uge blev at designe hjernekasserne og funktionen af dem. 

I en travl hverdag er kasserne blevet en kæmpe hjælp, så vi får holdt gode og effektive pauser. Vi har lært, hvordan hver enkelte medarbejder holder den bedste pause.  

Jeg blev indstillet af mine kollegaer og efterfølgende nomineret til årets AMR ved a4 medier, og var så heldig at vinde titlen som årets AMR 2026 for konceptet om hjernekasserne. Jeg har i foråret 2026 holdt oplæg for bl.a. TR & AMR på AUH, og fik gode tilbagemeldinger og er blevet opfordret fra deltagerne om at udbrede konceptet.  
Fordi jeg synes, alle har ret til et godt arbejdsliv, hvor vi med konceptet hjernekasser kan lære noget om de gode hjernepauser, optimere vores arbejdsliv og i sidste ende give overskud til medarbejdernes privatliv. 
Jeg har nu 1 års erfaring med brugen af hjernekasser, og håber at I har lyst til også at give jeres medarbejdere/arbejdsplads de bedste betingelser for pauser/restitution. 
Jeg er en dedikeret og engageret person og personlighed, og selvom emnet er ret alvorligt, kan jeg love at jeg altid kommer i en blomstret kjole med god energi og gerne vil motivere jer til at gå hjem på jeres egen arbejdsplads, og få puttet sjove ting i jeres egne hjernekasser.